Efter en masse ventetid i Kastrup, Heaththrow og Hong Kong, naaede vi endelig Sydney.
Vi ankom kl. 7.10 d. 7 januar, og allerede da var temperaturen omkring de 20 grader, saa alt tegnede godt - saa manglede vi bare lige at finde et sted at bo :) Men heldigvis loeste det sig helt af sig selv, da vi blev tilbudt et hostel af en random person i lufhavnen; man burde nok have grublet et par ekstra gange over det, isaer hvis man er bekendt med filmene Hostel og Hostel 2 - vores jetlag gjorde formentligt ogsaa sit til at man nok ikke gav det yderligere tanker, at kunne ende paa et hostel med tortur rum, og flere boedler der bare ventede paa nogen dumme backpackere, som bare var blevet lokket med af en ung pige. Men vi tog dog chancen og tog med denne pige ind til centrum. Her blev vi indlogeret paa et ganske udemaerket dorm room, hvor vi selvfoelgelig, naar vi nu var saa langt vaek fra DK kom til at bo sammen med en pige fra DK som vi havde moedt i lufthavnen, derudover var der en saerdeles belastende Canadier, men den historie vil blive uddybet senere.
Sydney var generelt ret imponerende, men en ret stresset by. Dog havde de starbucks<3 en masse, saa et hvert kaffe behov kunne stilles her - det skal virkelig til at vaere andre steder end i Kastrup derhjemme!! Opera huset og Harbour bridge var naturligvis nogen af de foerste ting der maatte opleves - begge levede op til forventningerne. Efter at have set billeder derfra saa mange gange siden man var helt lille, syntes det naesten helt surrealistisk endelig at vaere der selv, men ikke desto mindre, var det nu et faktum, og det blev nydt i fulde drag.
Temperaturen laa fast over de 30 grader, saa det tog ikke lang tid at blive godt ristet og komme til at ligne en krebs - bedre blev det bestemt ikke efter en tur paa Bondai beach, hvilket maa siges at vaere den mest perfekte strand man kunne forestille sig, kridthvidt sand, fuldstaendig fantastisk blaat og helt klart vand, og de fedeste boelger, man kan vist ikke sige andet end at det bare skal goeres igen. Ydermere naaede vi i akvariet og wildlife world, hvor man maa sige at foerst naevnte var klart det bedste(selvfoelgelig altid et hit med masser af fisk), paa davaerende tidspunkt havde vi dog ikke lige overvejet at vi ville faa set baade koalaer og kaenguruer i rigelige maengder i loebet af vores tur fra Sydney til Alice Springs.
Naa, tilbage til vores hostel ophold; det viste sig at ihvert fald to af de "drenge" der boede der var meget glade for at gaa paa bar ifoert dametoej og kjoler, og komme i lag med saa mange af sydneys ligesindede som muligt, og ikke at forglemme var de meget glade for at fortaelle meget stort og bredt om dette, vel at maerke uden nogen spurgte eller vitterligt havde lyst til at hoere det.
Anyway, vi klarede vores ophold i Sydney, og startede vores tur til Alice Springs d. 10. januar. Foerste stop var Canberra; den ikke specielt store eller for den sags skyld spaendende hovedstad i Australien. Parliament House var vist det der var vaerd at se Canberra, til gengaeld havde De noget super god sushi, og en masse fede biler - det skulle de ogsaa helst, da De er den by i landet med den hoejeste indkomst per indbygger.
Vi kom til at overnatte i en vaeldig hyggelig lille by, ved et af de mange skisports steder, der ligger naer ved Mt kosciuszko (Australiens hoejeste bjerg). Igen var vejret super laekkert, og vores hostel var her virkelig hyggeligt. Selv vaerelses kammeraterne var ret underholdende; 2 stk brasilianere, og en noget spoejs schweizisk-italiener. Disse 3 skulle senere blive skyld i den lidt udskudte hjemrejse efter at have vist os deres billeder fra Fiji :).
Dagen efter gik med at bestige det foer naevnte bjerg, saaledes at vi ville kunne nyde udsigten fra Australiens hoejeste punkt, men det skulle selvfoelgelig vaere fuldstaendig overskyet da vi naaede toppen, og solen tittede foerst frem igen da vi var halv vejs nede, surt show, men saadan var det. Herefter koerte vi til en lille fiskerby, hvor 90 mile beach er at finde lige i baggrunden, dette er ogsaa en helt fantastisk strand, og vi kunne nyde en helt fantastisk solnedgang, siddende paa stranden i lune 25 grader.
Saa blev kursen sat mod Melbourne, kun afbrudt af nogen faa stop hvor der var tid til at se paa kaenguruer og koalaer igen.
Velankommet til Melbourne fandt vi ud af, at vi nok burde have booket et par dage mere der, men eftersom vi havde booket den anden tur i forvejen, kunne dette desvaerre ikke kombineres. Melbourne er en saerdeles levende by, og paa en hoejhellig mandag aften er gaderne fyldt med mennesker til langt ud paa natten. Til forskel fra Sydney, synes folk her dog at have langt bedre tid, og lader til at nyde livet til fulde, der indfinder sig lidt en stemning a'la Rom, hvilket jo maa siges at vaere ret fantastisk.
Melbourne maatte saa desvaerre forlades allerede dagen efter, da " The Great Ocean Road" kaldte. Dette skulle dog vise at blive et ganske glimrende substitut for Melbourne, da vi skulle faa en masse fantastiske syn at se paa netop denne tur.
For lige at opsummere kort, var solnedgangen over "Twelve Apostles" helt faenomenal, og kameraet kom paa overarbejde - igen! Dog var der en eller anden skotte der mente at det var helt vildt fedt at have medbragt sin saekkepibe - og gav den derfor fuld skrue alt imens solen gik ned. Tsk tsk. Paa dag 2 fik vi saa mange kaenguruer at se, at det spaendende i at se en kaenguru er ved at vaere lidt forsvundet, men det var uden tvivl en fed oplevelse. Koala land blev ogsaa besoegt, og efter en kort tur langs vejen, havde vi hurtigt fundet en god flok. Koalaer er fantastisk soede ja, men mere soevningt og dovent dyr skal man godt nok lede laenge efter, det er vel ogsaa det der giver dem lidt ekstra :D
Ydermere blev Stieg Larssons "Pigen der legede med ilden" gjort faerdig i loebet af busturen, og man kan nu sidde at irritere sig ud over alle graenser over at man ikke fik nuppet bind 3 med ogsaa :/ Saa nu maa man tage til takke med Dan Brown.
I skrivende stund er vi i Adelaide, hvilket maa siges at vaer en skuffelse, byen virkelig doed, og der sker absolut intet, saa vi smutter nu paa stranden.
Fortsaettelse vil foelge naar vi engang naar til Cairns.
Ps. Det er nogen skod computere, saa vi kan desvaerre ikke uploade nogen billeder :(
torsdag den 15. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar