
Puha, så gik der lige et par dage uden indæg, så nu må det være tid igen.
Weekenden forløb ganske stille og roligt, hvilket må siges at være tiltrængt ovenpå lidt for mange weekender med diverse drukture og lidt for mange trælse søndage. Denne weekend bød dog på en fantastisk stener aften fredag, med Dark knight, singstar og ret elendig tequila - sponsoreret af en ret misfornøjet og tvær Malou der var i sit hidsige hjørne, igen ;D så aftenen/natten sluttede med afslapning og film med Mads.
Lørdag blev en interessant dag, med en skøjtetur for første gang, siden man i 5. klasse var til skøjte disco i Herning:). Efter en noget usikker start, kunne man rent faktisk blive stående, og på sin vis komme lidt fremad på isen, dog med nogen usikkerheder, der nok burde have ført til styrt, men på forunderlig vis udeblev det. Man kan egentlig blive lidt forundret over at man ikke har benyttet sig af muligheden for at stå på skøjter, nu vi er så priviligerede at have en skøjtebane i Viborg, det var egentlig vældig god underholdning, både for undertegnede, men helt sikkert også fro de andre tilstedeværende på skøjtebanen. Succesen med skøjtetur skal helt sikkert snart gentages; og jo Razz, du skal sgu med snart!! ;D Det bliver ren "Blades of Glory" ;D
Lørdag aften, tja, for at opremse kort gik den med at se følgende film i selskab med Razz: Kung fu Panda, Hancock, Flugten fra Guantanamo og Narnia 2. Man må nok sige at Kung fu Panda vil toppe af disse 4 film. De andre kunne man være foruden, men når man nu alligevel bare skulle stene en lørdag kunne de godt bruges.
Søndag; Sov alt for længe, ret belastende, men sikkert tiltrængt. Pølsehunden fik sin gåtur, og så gik dagen ellers med en ganf glögg og æbleskiver hos Søren, eller var det bare ren portvin? Hmm tror kun at Arne kender svaret på det spørgsmål :).
Det så længe ud til at at Matt Cassell og co. ville tabe igen, men med Wes welker i hopla, gik det heldigvis den rigtige vej og Pats hentede en kneben sejr, og for at gøre godt endnu bedre/fantastisk, kom Eli endelig ned med nakken - GO MCNABB AND WESTBROOK!!!!
For at opsummere weekendens forløb: tingene kommer ikke altid så planlagt som man kunne ønske, de 21 år rykker faretruende tæt på, 5 januar nærmere sig med hastige skridt, Obama overtager snart, Stein Bagger har meldt sig selv, fluebindingen er gået i stå i weekenden, Vilhelm fik sig en gedde på 9,8 kg og 110 cm tsk tsk.. Og nu er det vist på tide at slutte.